Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Nedenfor svarer jeg på de hyppigst stillede spørgsmål om kropsterapi, så du kan vurdere om behandlingsmetoden er noget for dig

Hvad er kropsterapi?

Behandlingsformen behandler psykiske og fysiske lidelser gennem kroppen, løsner kroppens spænd så energien igen kan flyde og stimulerer kroppens naturlige restitution.

Er kropsterapi og Body SDS det samme?

Nej, det er to forskellige uddannelsesinstitutioner af Kropsterapeuter, og behandlingsteder, der forkuserer på at genoprette balancen i nervesystemet, øge livskvaliteten og styrke kontakten til kroppen.

“Kropsterapi” er ikke en beskyttet titel, men det er både Manuvision Kropsterapi og Body SDS Kropsterapi.

Gør kropsterapi ondt?

I udgangspunktet nej. 

Under behandlingen oplever nogle klienter at komme i kontakt med situationer, følelser og fornemmelser fra fortiden. For nogen er det smerteligt at konfrontere fortiden, men også nødvendigt for deres proces og forståelse af dem selv.

I udgangspunktet gør en behandling ikke fysisk ondt. Min indføling, og den tillid vi sammen opbygger, guider behandlingens natur.

Nogle har brug for blidhed og blødhed, andre en mere kontant og hård behandling. Behandlingen skræddersyes .

Hvad er kropsterapi godt for? 

Behandlingen styrker forbundetheden til din krop og øger forståelsen af kroppens signaler. Balancen i nervesystemet og energisystemet genoprettes, så du oplever større velvære, frihed og overskud i krop, sind og sjæl.

Hvad kan kropsterapi hjælpe med?

Kropsbehandlingen er især velegnet til dig der oplever:

Stress, angst, traume og indre uro

Sorg, livskrise og selvudvikling

Hovedtraumer, migræner og spændingshovedpiner

Hvor ofte skal jeg have kropsterapi?

Det afhænger af din problematik. Jeg skelner mellem behandlinger fra tid til anden når ubalancer melder sig, og forløb. Sidstnævnte er en målrettet indsats til dig som er klar til at arbejde i dybden med dig selv. Her mødes vi til 6-10 sessioner a 60 min varighed over 2-4 måneder, og du får tilpassede værktøjer til brug i det daglige.

Eks. åndedrætsøvelser, meditation, afspænding af nervesystemet, groundende øvelser mf.

Hvordan foregår kropsterapi?

Behandlingen varighed er 60 eller 90  minutter og vi starter med en indledende samtale.

Bare dét at sætte ord på det indre liv, kan skabe plads og frihed i kroppen. Det bidrager yderligere til min forståelse af dine behov.

Herefter starter den fysiske behandling på briksen. Du ligger på ryggen til at starte med, i tøj du føler dig tryg ved.

Din krop er tildækket af et blødt tyndt tæppe, som du selv medbringer. Tæppet tages af lokalt de steder, hvor jeg arbejder med din krop. Et frit åndedræt er fundamentalt for behandlingen, derfor er det vigtigt at eventuelt tøj, ikke strammer.

Efter en behandling ligger du en kort stund, og mærker din krop og effekten af behandlingen.

Hvad er forskellen på massage og kropsterapi?

Kropsterapeuten arbejder terapeutisk. Kropsterapi forener samtaleterapi og kropsbehandling, og arbejder derfor holistisk på tværs af krop og sind. Bemærk kropsterapi i sig selv ikke er en beskyttet titel, og derfor kan en behandling varierer enorm meget. Manuvision Kropsterapi / Manuvision Kropsterapeut derimod er en beskyttet titel, med fokus på at genoprette og balancere dit nervesystem. Behandlingen øger din livskvalitet ved at behandle årsagen bag ubalancerne, ikke blot symptomlindre.

Hvad koster kropsterapi? 

Det er som med alt andet en kombination af kvalitet, erfaring og viden. Du kan altid finde forskellige pris niveauer, men jeg vil anbefale dig at mærke ind i selve behandleren - om det føles som et godt match. Kemi , tillid og fortrolighed er afgørende for behandlingens resultat.